– OG I ÅR HANDLER DET FØRST OG FREMMEST OM DE UDSENDTE
I dag udkommer årets Flagdagsmagasin fra Folk & Sikkerhed – for første gang udelukkende digitalt.
Men det er ikke kun formatet, vi har ændret.
I år sætter vi endnu tydeligere fokus på dem, Flagdagen handler om: De mennesker, som Danmark har sendt ud i verden.
Og vi vil gerne nuancere fortællingen om dem.
Når veteraner omtales, handler det ofte om PTSD, psykiske mén og mennesker, der har brug for hjælp. Det er en vigtig virkelighed, som vi hverken må overse eller glemme. Men det er ikke hele historien.
Langt de fleste kommer godt hjem fra deres udsendelse – og mange kommer styrket tilbage med nye erfaringer, større robusthed, stærke fællesskaber og kompetencer, de tager med sig videre i livet.
En veteran er ikke per definition et offer. En veteran er først og fremmest et menneske, der har været udsendt af Danmark og har løst en opgave på vores alles vegne.
Og bag mange udsendte står pårørende, som også har båret en del af udsendelsen. Ægtefæller, kærester, børn, forældre og andre nære relationer fortjener vores anerkendelse og tak for den støtte, det savn og det ansvar, der følger med, når et menneske sendes ud på Danmarks vegne.
Det er den bredere fortælling, vi gerne vil være med til at fortælle i årets Flagdagsmagasin.
Læs magasinet her – og del det gerne: FLAGDAGSMAGASINET 2026
[INDSÆT LINK]
TAK for indsatsen – til de udsendte, veteranerne og deres pårørende.