Folk & Sikkerhed hilser den nye regering velkommen og konstaterer med tilfredshed, at forsvar, samfundssikkerhed og beredskab indtager en central plads i det regeringsgrundlag, der skal sætte retningen for Danmark i de kommende år.
Samtidig vil vi gerne takke den afgående forsvarsminister Troels Lund Poulsen og den afgående minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, for samarbejdet gennem de seneste år. Selvom vi ikke har været enige om alt, er det Folk & Sikkerheds vurdering, at både opbygningen af Forsvaret og styrkelsen af det civile beredskab, samt ikke mindst støtten til Ukraine har bevæget sig i den rigtige retning.
Vi ser frem til samarbejdet med den nye forsvarsminister Jeppe Bruus og minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen om den fortsatte udvikling af Danmarks samlede sikkerhed.
Regeringsgrundlaget sender et klart signal om, at opbygningen af både Forsvaret og det civile beredskab fortsætter med høj prioritet. Særligt vigtigt er målsætningen om, at Danmark allerede i 2030 skal leve op til NATO's nye målsætning om, at de samlede udgifter til forsvar og beredskab skal udgøre mindst 5 procent af BNP.
Det er en historisk ambition. Men hvis Danmark skal anvende så stor en del af samfundets ressourcer på sikkerhed, forudsætter det en åben og ærlig dialog med befolkningen om formålet, prioriteringerne og de konkrete mål. Forsvar og beredskab kan ikke alene være et anliggende for politikere, embedsmænd og fagfolk. Det skal være en folkesag.
Derfor opfordrer Folk & Sikkerhed til, at regeringen skaber en bred offentlig debat om, hvilket forsvar og hvilket civilt beredskab Danmark har brug for i en verden præget af krig, stormagtsrivalisering og hybride trusler. Et naturligt første skridt vil være, at Forsvarschefen og ledelsen af det civile beredskab fremlægger en samlet og offentlig vision for udviklingen af Danmarks forsvarsevne og samfundsrobusthed.
Folk & Sikkerhed finder det vigtigt at understrege, at et tættere nordisk og europæisk samarbejde ikke må forveksles med en overførsel af nationale forsvarsopgaver til andre lande.
Grundlaget for NATO-samarbejdet er fortsat Washingtontraktatens artikel 3, hvorefter hvert medlemsland har ansvaret for at opbygge og vedligeholde sin egen vilje og evne til at forsvare sig selv. Først på dette fundament hviler artikel 5 om det kollektive forsvar.
Danmarks opgave er derfor ikke at udvikle et forsvar af hensyn til NATO. Danmarks opgave er at udvikle et forsvar, der kan beskytte Kongeriget Danmark. Herefter skal dette forsvar integreres med allierede styrker på en måde, der maksimerer den samlede afskrækkelses- og forsvarsevne.
Nordisk samarbejde skal ses i samme lys. Formålet er ikke at reducere nationale kapaciteter gennem arbejdsdeling eller rollespecialisering. Formålet er at sikre, at de nationale kapaciteter udvikles, anskaffes, uddannes, vedligeholdes og anvendes mere effektivt gennem samarbejde mellem lande med fælles sikkerhedspolitiske interesser.
Der ligger et betydeligt potentiale i et tættere nordisk samarbejde om anskaffelser, uddannelse, vedligeholdelse, logistik og teknologiudvikling. Målet må være at optimere effekten af de ressourcer, der investeres i forsvar og beredskab.
Folk & Sikkerhed finder samtidig, at den kommende forsvarsopbygning bør anvendes til at styrke både nordisk samarbejde og europæisk strategisk handlefrihed. Det indebærer ikke, at Danmark skal reducere sine nationale kapaciteter eller overlade nationale opgaver til andre. Tværtimod.
Når Danmark investerer historisk store beløb i nye kapaciteter, bør det nøje overvejes, hvordan eksisterende nordiske styrker, uddannelsessystemer, vedligeholdelsesfaciliteter og industrielle kompetencer kan udnyttes bedre. Formålet må være at skabe størst mulig operativ effekt for de ressourcer, der investeres.
På kampflyområdet bør mulighederne for at supplere kampflykapaciteten gennem leasing af Gripen-fly undersøges nærmere. En sådan løsning vil kunne udnytte allerede etablerede svenske uddannelses- og vedligeholdelsesstrukturer og samtidig frigøre ressourcer til træne F 35 i deep strike og til andre dele af Forsvaret og totalforsvaret.
På samme måde bør Danmark overveje, om overvågnings- og patruljekapaciteter i højere grad kan udvikles i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Når flere lande står over for de samme udfordringer i Arktis, Nordatlanten, Nordsøen og Østersøen, giver det god mening at undersøge fælles løsninger omkring eksempelvis sensorer, overvågning og luftbårne ledelseskapaciteter. Her bør mulighederne for nordiske løsninger baseret på eksempelvis GlobalEye-systemet undersøges grundigt, inden der træffes endelige beslutninger om fremtidige kapaciteter.
Målet er ikke at skabe færre nationale kapaciteter. Målet er at sikre, at de nødvendige nationale kapaciteter anskaffes, vedligeholdes og anvendes på en måde, der giver størst mulig samlet effekt for både Danmark og vores nærmeste allierede.
Folk & Sikkerhed hilser regeringens ambition om at udarbejde en samlet strategi for Forsvarets udvikling velkommen. En sådan strategi bør tage udgangspunkt i Kongerigets samlede sikkerheds- og forsvarsbehov og ikke alene i NATO styrkemål. Strategien bør samtidig forholde sig til organiseringen af Forsvaret, balancen mellem centrale stabe og operative enheder samt behovet for at flytte ressourcer derhen, hvor opgaverne konkret løses.
Forsvaret står i de kommende år over for en historisk opbygning med nyt materiel, flere værnepligtige, større mobiliseringsstyrker og øgede operative krav. Det kræver en organisation med korte beslutningsveje, stærkt lokalt lederskab og størst mulig frihed til de myndigheder og enheder, der skal omsætte politiske beslutninger til reel forsvarsevne.
Folk & Sikkerhed hilser regeringens fokus på værnepligt, mobiliseringskapacitet og frivillighed velkommen. Erfaringerne fra Ukraine viser, at et moderne forsvar kræver både en professionel kerne og evnen til hurtigt at mobilisere samfundets samlede ressourcer.
Hjemmeværnet, reserven og de frivillige organisationer bør derfor spille en langt større rolle i totalforsvaret. Samtidig bør det civile beredskab udvikles i tæt samspil med Forsvaret som en integreret del af Danmarks samlede modstandskraft.
Folk & Sikkerhed hilser med særlig tilfredshed regeringens fokus på stærke maritime kapaciteter i hele Kongeriget velkommen.
Danmark er og har altid været en maritim nation. Vores sikkerhed, velstand og internationale handlefrihed er tæt knyttet til havet og til kontrollen med de maritime forbindelseslinjer, der omgiver Kongeriget. Dette gælder ikke mindst i Arktis, Nordatlanten, Nordsøen, Østersøen og de danske stræder.
Udviklingen i de senere år har tydeligt vist, at havområderne igen er blevet et centralt sikkerhedspolitisk konkurrenceområde. Beskyttelsen af undersøisk infrastruktur, energianlæg, kommunikationsforbindelser og internationale sejlruter har fået en strategisk betydning, som få havde forestillet sig for blot få år siden.
Folk & Sikkerhed finder derfor regeringens anerkendelse af behovet for stærke maritime kapaciteter særdeles positiv. Det gælder både i relation til håndhævelsen af dansk suverænitet, beskyttelsen af kritisk infrastruktur og Danmarks bidrag til den kollektive sikkerhed i NATO.
Samtidig må udviklingen af Søværnet ses i et bredere perspektiv. Som de seneste erfaringer fra Hormuz-strædet, Sortehavet og Østersøen viser, har kontrollen med strategisk vigtige gennemsejlingsfarvande afgørende betydning for både handel, energiforsyning og militære operationer. Dette gælder også de danske stræder og de fremtidige arktiske sejlruter.
Derfor bør opbygningen af maritime kapaciteter omfatte både kampenheder, herunder ubåde, overvågningskapacitet, sensorer, ubemandede systemer og evnen til vedvarende tilstedeværelse. Danmark har som kyststat og søfartsnation et særligt ansvar for at kunne overvåge, beskytte og om nødvendigt håndhæve sine interesser i de havområder, der omgiver Kongeriget.
Folk & Sikkerhed hilser også regeringens fokus på Arktis og rigsfællesskabet velkommen. Grønland får stadig større strategisk betydning, og grønlandsk viden, erfaring og lokalkendskab bør spille en central rolle i udviklingen af sikkerheden i Arktis. Lokale løsninger og lokal deltagelse kan blive et vigtigt supplement til de militære og civile kapaciteter, der skal sikre overvågning og tilstedeværelse i de enorme arktiske områder. De samme betragtninger gør sig gældende i relation til Færøerne.
Endelig finder Folk & Sikkerhed, at forsvars- og beredskabshensyn bør integreres langt bedre i den øvrige samfundsplanlægning. Regeringsgrundlagets fokus på tværgående samarbejde mellem ministerområder åbner nye muligheder.
Skovrejsning, vådområder, energiinfrastruktur og øvrige større arealprojekter bør ikke alene vurderes ud fra klima- og naturhensyn, men også ud fra deres betydning for totalforsvaret og samfundets robusthed. Fremtidens totalforsvar får behov for øvelsesområder, depoter, logistiske knudepunkter, beskyttede anlæg og muligheder for civil krisehåndtering. Derfor bør forsvars- og beredskabsmæssige hensyn indgå tidligt i planlægningen af de store arealomlægninger, der følger af den grønne trepart. Med 1,5% af BNP til resiliens er der også penge til at finansiere særlige forsvars- eller beredskabsmæssige behov i relation til udmøntningen af Den Grønne Trepart.
Samlet set ser Folk & Sikkerhed positivt på retningen i regeringsgrundlaget. Ambitionsniveauet er højt, og det er nødvendigt i den sikkerhedspolitiske situation, Danmark og Europa står i.
Nu begynder arbejdet med at omsætte ambitionerne til konkret forsvarsevne, samfundssikkerhed og national robusthed. Det kræver langsigtet planlægning, brede politiske aftaler og en langt stærkere inddragelse af befolkningen.
Forsvaret, beredskabet og totalforsvaret er ikke alene statens ansvar. De er et fælles nationalt anliggende for hele samfundet. Folk & Sikkerhed ser frem til at bidrage konstruktivt til denne opgave og til den nødvendige offentlige debat om udviklingen af et forsvarligt dansk forsvar og et robust civilt beredskab. For Forsvar og Civilt Beredskab er en folkesag.
