Der var stærke og inspirerende oplæg fra formanden for Folk & Sikkerhed – Grønland, Rasmus Lohse, og fra programchef for UNICEF Grønland, Tina Dam. De fremmødte bidrog med mange gode spørgsmål og kommentarer, som gav anledning til både eftertanke og gode svar fra ekspertpanelet i Danmark.
Som det altid er tilfældet med vores borgermøder, er formålet ikke at få ret i de synspunkter, man møder op med – men at gå fra mødet klogere, end da man kom.
Vi i Folk & Sikkerhed er blevet meget klogere på de bekymringer, der blev fremlagt af deltagerne. De bekymringer tager vi med videre til de politiske beslutningstagere, vi er i løbende dialog med, så de kan indgå i de videre overvejelser i forbindelse med implementeringen af Delaftale 2.
Vi glæder os også over den store interesse for den beredskabsfolder, vi har udgivet sammen med UNICEF Grønland. Den kan downloades her – både i en grønlandsk og en dansk version. Vi arbejder desuden på at få udgivet folderen i trykt form, så den også kan læses, hvis strømmen går.
Og så ser vi frem til den kommende pjece om kommunikation med børn og unge, som udkommer i næste uge.
Vi ser frem til at fortsætte den vigtige debat om vores fælles sikkerhed og tryghed.
Sammen kan vi meget – og vi må ikke glemme, at håbet er den eneste følelse, der er stærkere end frygt.
Med venlig hilsen
Torben (Thøger)
Torben Ørting Jørgensen
Formand for Folk & Sikkerhed